Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 13. marts 2016
 
Fransk Mad & Film
Min Nye Veninde - Fredag den 18. marts kl. 19:30

Forårets tredje Mad & Film i Aarup Bio er med den franske film Min Nye Veninde.
Efter filmen serverer vi mad med relation til Frankrig. Maden serveres ved de hyggelige caféborde i biografsalen.
Det koster 125 kr. for både film og mad. Hertil kan der købes diverse drikkevarer, som kan nydes til både film og mad.
Hvis du vil deltage, så må vi bede dig reservere billet - af hensyn til maden. Vil du kun se filmen (uden mad) koster det 70 kr., og så behøver du ikke reservere plads.

Kort om filmen: Claires elskede slyngveninde, Laura, bliver syg og dør kort tid efter at have født en datter. Nu står Lauras enkemand, David, alene med barnet, og for at dulme sorgen beslutter Claire at hjælpe David med at opfostre pigen. En dag opdager Claire, at David har en hemmelighed: Han kan lide at gå i Lauras aflagte tøj. Da det første chok har lagt sig, begynder Claire at dække over Davids dobbeltliv.

Den sidste film i forårets Mad & Film er:
Fredag den 29. april - Tyrkiet - Mustang

Læs mere om Mad & Film på vores hjemmeside


Familiefilm i Påsken
Fra mandag d. 21 marts til mandag d. 28 marts: Zootropolis- 3D

Årets påskefilm er den seneste animationsfilm fra Disney - Zootropolis.
Anmelderne skrev bl.a.: " Den er faktisk så god, at man ikke engang behøver at have børn som undskyldning for at se den!" Men har du nogen børn - så tag dem endelig med - de vil more sig kosteligt!

Kort om filmen: I storbyen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, fra savannens største soldyrkere til tundraens mindste frossenpinde. Den optimistiske kanin Judy Hopps er ny betjent i byens politistyrke, og hun har sit hyr med at blive respekteret af sine langt større og barske kolleger. For at vise sit værd kaster hun sig over en stor sag sammen med den glatte svindlerræv Nick Wilde.

Filmen vises i 3D i Aarup bio. Spilletider fremgår af vores program på hjemmesiden.


Generalforsamling i Aarup Biografforening
Mandag den 11. april kl. 18:00
Vores frivillige forening holder sin årlige generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne.

Generalforsamlingen er igen i år udvidet til også at omfatte spisning og film for de fremmødte medlemmer. Derfor starter vi allerede kl. 18.
Når generalforsamlingen er overstået, spiser vi en gang pizza, og foreningen giver drikkevarer. Herefter ser vi filmen om Eddie the Eagle. Husker du ham!? Det så altid drabeligt ud, når han skulle lave skihop! Det er der kommet en herlig film ud af.

Der er gratis adgang for alle medlemmer af Aarup Biografforening. Er du ikke medlem, så kan du nå at melde dig ind. Det koster 100 kr. for et år. Blot henvend dig i Bio eller mød op til generalforsamlingen.


Kommende film
I de kommende uger har vi følgende film på plakaten:

Uge 11: Tordenskjold & Kold - Nyfortolkning af historien om Danmarks største søhelt
Uge 12: Zootropolis - 3D - Disneys nyeste animationsfilm... Kan man sætte fåret til at vogte ulven!
Uge 13: Flaskepost fra P - Filmatisering af den tredje Jussi Adler-Olsen krimi
Uge 14: Carol - Cate Blanchett i en glansrolle, hvor hun forelsker sig i en ung kvindelig ekspedient
Uge 15: Eddie the Eagle - Husker I skihopperen, med sine livsfarlige spring? Ja, det er ham!!


Se alle spilletider, omtale og priser på www.aarupbio.dk


Mød os også på Facebook...
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.


Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Du får denne mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.