Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 25. april 2016
 
Tyrkisk Mad & Film
Mustang - Fredag den 29. april kl. 19:30

Forårets sidste Mad & Film i Aarup Bio er med den tyrkiske film Mustang.
Efter filmen serverer vi mad med relation til Tyrkiet. Maden serveres ved de hyggelige caféborde i biografsalen.
Det koster 125 kr. for både film og mad. Hertil kan der købes diverse drikkevarer, som kan nydes til både film og mad.
Hvis du vil deltage, så må vi bede dig reservere billet - af hensyn til maden. Vil du kun se filmen (uden mad) koster det 70 kr., og så behøver du ikke reservere plads.

Kort om filmen: Det er forsommer i en landsby i det nordlige Tyrkiet. Lale og hendes fire søster er på vej hjem fra skole, mens de uskyldigt leger med nogle drenge. Legen igangsætter dog en skandale af uventede proportioner. Familiens hjem bliver et fængsel for de fem søstre og almindelig husgerning afløser skolen og giftemål arrangeres. De fem søstre, som deler samme trang til frihed, finder på måder de kan undslippe de restriktioner som er blevet pålagt dem.

Læs mere om Mad & Film på vores hjemmeside


The Jungle Book - 3D
Fra mandag d. 2. maj til søndag d. 8 maj: Junglebogen - 3D

Dette er egentlig ment som både en reklame og en advarsel!
Den officielle danske titel på filmen er Junglebogen, og det er Disneys animerede filmudgave af den kendte tegnefilm med Baloo, Bagheera og alle de fascinerende dyr vi kender fra filmen...
Men lige for at du ikke skal blive overrasket: Filmen vises (og findes kun) med den originale engelske tale - med undertekster.
Så filmen er ikke egnet for de allermindste, der ikke selv kan læse teksten.

Men ellers er det en rigtig flot og anmelderrost film, hvor du får 3D billede og Dolby surround sound for alle pengene - lige så du hopper op af stolen.
Kom og få en fin filmoplevelse i Aarup bio i uge 18.

Kort om filmen: Drengebarnet Mowgli vokser op hos en ulvefamilie i junglen. Da den menneskehadende tiger Shere Khan vender tilbage til området, kommer Mowglis liv i fare. Drengens ven, panteren Bagheera, finder det klogt at flytte Mowgli tilbage til menneskenes landsby. Der bliver til en lang og begivenhedsrig tur gennem junglen, hvor Mowgli bl.a. møder den dovne bjørn Baloo og kæmpeaben kong Louie.

Filmen vises som nævnt i 3D med engelsk tale i Aarup bio. Spilletider fremgår af vores program på hjemmesiden.


Kommende film
I de kommende uger har vi følgende film på plakaten:

Uge 17: De standhaftige - En balletdanser hjælper en såret soldat videre i livet.
Fredag den 29. april: Mustang - Vi følger 5 forældre tyrkiske unge pigers kamp for fri kærlighed.
Uge 18: Junglebogen - 3D - Disneys nyeste animationsfilm... baseret på Kiplings berømte bog.
Uge 19: Der kommer en dag - Om to drenges barske liv på et børnehjem.
Uge 20: The Lady in the Van - Historien om en hjemløs kvinde, der bor i en gul varevogn i indkørslen hos en forfatter.


Se alle spilletider, omtale og priser på www.aarupbio.dk


Mød os også på Facebook...
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.


Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Du får denne mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.