Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 9. juni 2017
 
Piratuge i Aarup Bio i 4D
Pirates og the Caribbean - Salazars Revenge
Kaptajn Jack Sparrow går igen i land i Aarup Bio. Du kan møde ham hver dag i uge 24 fra mandag den 12. til søndag den 18. juni.

Filmen vises i 3D – men for at tilføje en ekstra dimension, så giver vi en gratis pose Piratos til alle betalende gæster, så du kan få den rigtige smag af piratfilm i munden.

Desuden trækker vi hver aften lod om noget spændende Pirates of the Caribbean merchandise. Vi har glas, trøje, drikkedunk mm. Hver aften trækker vi lod på billetten.

Filmen vises hver aften kl. 19:30 (+ tor. kl. 10). Den dramatiske undertitel lyder: Dead Men Tell No Tales – eller på dansk: Salazars Revenge! For at undslippe Salazars hævn skal Jack Sparrow ”såmænd blot” få fat i Poseidons trefork….!

Læs mere om filmen her...


Medlemsarrangement
Søndag den 25. juni kl. 17:00
Biografforeningen vil gerne ønske god sommerferie, og inviterer derfor medlemmer af Biografforeningen på en af de sidste forestillinger før ferien - denne gang med filmen Kvinde Ukendt og efterfølgende mad med drikkevarer.

Der er gratis adgang for alle medlemmer af Biografforeningen samt aktive hjælpere. Øvrige kan deltage for 85 kr. Er du ikke medlem, kan du blive det på selve dagen for 100 kr.

Af hensyn til maden, må du meget gerne reservere plads her...

Om filmen: Den ambitiøse, unge læge Jenny Davin arbejder på en offentlig lægeklinik, men er på udkig efter et bedre betalt job som privatlæge. En aften efter lukketid afviser hun en kvindelig patient ved klinikkens dør. Næste dag fortæller politiet hende, at samme kvinde er fundet død i nærheden uden id-papirer på sig. Jenny bliver besat af tanken om, at hun måske kunne have reddet kvindens liv.


Sommerferie
Fra lørdag den 1. juli til søndag den 6. august
Og så lukker biografen ned i sommerferien, så de frivillige hjælpere i Bio kan få en velfortjent ferie.

Vi slutter før ferien af med Filmen om Kaptajn Underhyler Der kører i uge 26 frem til fredag den 30. juni.

Efter sommerferien starter vi mandag den 7. august med Grusomme mig 3 og derefter Tulipanfeber.


Biografklub Danmark
Servicemeddelelse!
Vi viser normalt alle Biografklub Danmark film i Aarup Bio.
Men pga. af sen premiere og sommerferie, så når vi IKKE at vise Den bedste mand - filmen om bokseren - Jørgen "Gamle" Hansen.
Her må vi henvise til en af de andre biografer i området!

De øvrige to Biografklub film: 3 ting - vises i denne uge og Tulipanfeber kommer efter ferien i uge 33.


Kommende film
Her er de film, vi har booket frem til sommerferien:

Uge 23: 3 Ting - Nikolaj Coster-Waldau spiller bankrøver og sprængningsekspert i et spændende krydsforhør...
Uge 24: Pirates of Caribbean Salazars Revenge - 3D - Jack Sparrow skal hitte Poseidons trefork for at redde sit eget liv...
Uge 25: Kvinde ukendt - Kvindelig læge afviser patient efter lukketid - det viser sig at få alvorlige følger...
Uge 26: Filmen om Kaptajn Underhyler - Skolens to bøller hypnotiserer inspektøren, der springer ud som helt i... nå ja - underhylere!

Se alle spilletider, omtale og priser på www.aarupbio.dk


Mød os også på Facebook...
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.


Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Du får denne mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.