Anmeldelse af Den sidste Gentleman
Derfor skal du se denne uges film!
Vi har fået den lokale filmfan Lisbeth Reitz til at skrive en anmeldelse - hvorfor du skal denne uges film:
(Og så bliver den også vist til Generalforsamlingen mandag!)
ANMELDELSE AF DEN SIDSTE GENTLEMAN
Jeg har set filmen "Den sidste Gentleman" i Årup bio og vil hermed give den min bedste anbefaling: Tag din kone eller kæreste i hånden til 90 minutters dejlig, usentimental film med lun humor og 82-årige Robert Redford i sin angiveligt sidste hovedrolle. I får en god aften!
Filmen er baseret på den autentiske historie om en af de mest spektakulære bankrøvere i amerikansk historie, Forrest Tucker. Han blev født i Miami i 1920 og indledte sin kriminelle løbebane allerede som 15-årig. I løbet af sine 83 år nåede han at røve et imponerende antal amerikanske banker og det lykkedes ham at undslippe hele 18 fængsler!
Det er dog ikke de utallige røverier og flugtforsøg, som instruktøren David Lowery har gjort til filmens egentlige omdrejningspunkt. Han fokuserer i stedet på det, som angiveligt var Tucker Forrests virkelige særkende: nemlig den usædvanlige høflighed, charme og belevenhed, hvormed han begik sine røverier!
Da vi møder Tucker Forrest første gang i filmen, er det som aldrende storkriminel, iklædt blåt jakkesæt, moustache og et høreapparat med skjult forbindelse til den lokale politiradio! Herudover en pistol i inderlommen og to medsammensvorne på fremskudte poster i den lokale bank, som herefter hurtigt og effektivt udsættes for væbnet røveri. ”Væbnet” skal dog forstås sådan, at pistolen i inderlommen aldrig bliver brugt til at skyde med, men udelukkende vises frem for at fastholde det måbende bankpersonale i, at der faktisk er tale om et røveri.
For med sit nydelige, bedstefar-agtige udseende og sin charmerende høflighed fremstår Tucker Forrest i filmen langt fra som en klassisk bankrøver. Og netop derfor er han gang på gang i stand til at demontere alarmklokkerne succesfuldt hos selv den mest årvågne bankfuldmægtige og efterlade vedkommende i en blanding af chok og forelskelse, når banken til sidst er lettet for adskillige tusinde dollars - Eller en bunke guldbarrer.
Udbyttet optæller og deponerer Tucker Forrest herefter nøje i et hemmeligt rum under gulvbrædderne i sin stue. -Og at dømme efter mængderne af sedler og guldbarrer der, behøvede han ikke at begå et eneste røveri mere for at kunne leve resten af sit liv i sus og dus. Alligevel bliver han ved. Røverierne er hans livseliksir: Det, som får ham til at smile.
Smilet, alderen og de formfuldendte gentleman-manerer er imidlertid også det, som i sidste ende bringer den 40-årige, karrieretrætte politimand, John Hunt, på sporet af Tucker Forrest. Og ligeledes det, som den smukke, enlige, jævnaldrende kvinde, Jewel, forelsker sig i, da hun møder Tucker Forrest første gang. Midt i en biljagt!
Resten af historien skal du selv opleve. Men jeg vil gerne afsløre, at slutningen på filmen er ganske usentimental og at det eneste ved filmen, som ærgrede mig var tanken om, at Robert Redford nu har valgt at gå på pension. Rollen som Tucker Forrest klædte ham rigtig godt!
Lisbeth R.
Aarup Biografforening
April 2019