Information om arrangement

Bymøde om Possementens fremtid
Ons. 17/1 kl. 19:00, Pris: Gratis

Varighed: 120 min.


Tidspunkter for arrangement
Der er ikke flere arrangementer

I godt tre måneder har arkitektfirmaet Jes Vagnby arbejdet på at hjælpe Possementen på rette vej. Den grundlæggende ide er at indrette den gamle Possementfabrik i Aarup til kreative værksteder for diverse kunsthåndværk. Hjulpet af et sponsorat fra Realdanias Underværker har Jes Vagnby nu undersøgt bygningen, interviewet diverse foreninger, haft møder med håndværkere… og meget mere.

De er nu klar til at præsentere resultatet af undersøgelsen for os allesammen. Derfor afholder Possementen et Bymøde i biografsalen på Kulturhuset Industrien. Her vil Jes Vagnby & Co præsentere en meget detaljeret – men midlertidig – plan for Possementens fremtid.
Ja! ”midlertidig” – fordi: Dine bidrag er også meget vigtige!

Derfor inviterer vi dig til Bymøde om Possementens fremtid.

Her vil arkitektfirmaet fremlægge sine foreløbige ideer, og så får du mulighed for at kommentere og præge resultatet af denne fine undersøgelse og høre om, hvad vi har af planer og udfordringer for fremtiden.

Possementen byder på kaffe, te, kage mm. Arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig – men mød op fuld af ideer!